EM 2001/78
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Den gældende vederlagslov er fra 1993 og ikke ændret siden. Hvervet som medlem af Landstinget eller Landsstyret har siden lovens vedtagelse udviklet sig betydeligt i retning af større krav til arbejdstid og målrettet indsats året igennem.
Der har på denne baggrund vist sig behov for en revision af vederlagsloven.
Under efterårssamlingen 2000 fremsatte Landstingets Formandskab et forslag til revision af vederlagsloven. Forslaget vandt imidlertid ikke den fornødne tilslutning.
Efterfølgende har en embedsmandsgruppe fået til opgave ud fra en række principper for vederlag og pension, som et flertal i Landstinget har tilsluttet sig, at udarbejde et nyt forslag til revision af loven.
Det har været et mål, at vederlagsloven skal være så enkel som muligt, såvel af hensyn til at begrænse de ressourcer, der medgår til administration af loven, som ud fra et ønske om at gøre loven overskuelig og let tilgængelig.
Under EM 2001 har det vist sig, at et flertal af Landstingets medlemmer ønsker forslag til ny vederlagslov fremsat under denne samling, med anvendelse af de i forslaget indeholdte principper og øjeblikkelig ikrafttræden. På ovennævnte grundlag fremsætter Formandskabet nærværende forslag til landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
Udover at tilsikre en tidssvarende vederlæggelse af hvervet som medlem af Landstinget og Landsstyret indeholder forslaget på to punkter en markant ændring i forhold til den gældende vederlagslov.
For det første indføres fra lovens ikrafttræden en privat pensionsordning. For at forbedre pensionsforholdene for medlemmer af Landstinget og Landsstyret foreslås det at ophæve loftet i den gældende vederlagslov for den maksimale pension, der kan oppebæres. Ophævelsen vil dog alene have virkning for nuværende og fremtidige medlemmer af Landstinget og Landsstyret.
For det andet er reglerne om omkostningstillæg ændret, således at omkostningstillægget, skal dække alle de udgifter, et medlem af Landstinget måtte have i forbindelse med hvervet.
Som led i den administrative forenkling foreslås afskaffelse af de dagpenge, der ydes til medlemmerne af Landstinget efter den gældende vederlagslov. Til gengæld forhøjes omkostningstillægget til et niveau, der anses realistisk at dække de faktiske omkostninger i forbindelse med hvervet.
Der er dog fortsat visse udgifter direkte forbundet med arbejdet for Landstinget, der dækkes udover omkostningstillægget. Disse udgifter er direkte nævnt i loven som undtagelser til reglen om, at omkostningstillægget dækker alle udgifter. Sådanne udgifter angår f. eks. udvalgsrejser og parlamentarisk repræsentation af Grønland. Dækning af sådanne udgifter sker efter forudgående særskilt vedtagelse.
Medlemmernes mulighed for orienteringsrejser og ægtefælleledsagelse i forbindelse med en landstingssamling er udvidet i forhold til den gældende vederlagslov, og der er indført mulighed for, at der ydes fri rejse og logi til et landstingsmedlems hjemmeboende børn under 18 år i forbindelse med en landstingssamling.
Økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget
Forslaget vil indebære øgede udgifter til Landstinget med netto 7.171.132 kr. De øgede udgifter fordeler sig således:
Forhøjelse af medlemmernes vederlag 3.718.550 kr. Forhøjelse af omkostningstillægget 1.652.760 kr. Forhøjelse af vederlaget til Finansudvalget 106.500 kr. Vederlag til Revisionsudvalget og Landstingets næstformænd 324.000 kr. Rejser til børn og ægtefæller, anslået 400.000 kr. Udvidelse af adgangen til orienteringsrejser 736.250 kr. Suppleanter 250.000 kr. Pensionsbidrag 1.338.072 kr. I alt 8.526.132 kr.
Til gengæld vil der være følgende besparelser:
Afskaffelse af dagpenge 930.000 kr. Avisudgifter 75.000 kr. Øvrige udgifter 350.000 kr. I alt 1.355.000 kr.
Forslaget vil indebære øgede udgifter til Landsstyret med 1.434.588 kr. De øgede udgifter fordeler sig således:
Forhøjelse af vederlag 690.792 kr. Kost og logi til landsstyremedlemmernes ægtefæller, anslåes 100.000 kr. Rejser til landsstyremedlemmernes ægtefæller, anslåes 250.000 kr. Pensionsbidrag 393.796 kr. I alt
1.434.588 kr.
Samlet vil forslaget indebære øgede udgifter til Landskassen på netto 8.605.720 kr.
Beregningen af de øgede udgifter til pensionsbidrag bygger på en anslået aktuarmæssig beregning af det nuværende pensionsbidrag som eventualforpligtelse (6%). Der foretages ikke i øjeblikket henlæggelse til dækning af denne forpligtelse, da det er valgt at medtage omkostningen løbende, i de år hvor pensionen kommer til udbetaling. Fremtidige pensionsbidrag vil blive medtaget på finansloven med det fulde beløb, svarende til 15% af udbetalt vederlag (Samlet kr. 2.403.067).
Der er ikke skønnet over øgede udgifter til eftervederlag og vederlag til en efterlevende ægtefælle efter et medlem af Landstinget og Landsstyre, da skønnet vedrørende disse udgifter er forbundet med meget stor usikkerhed.
Der har endvidere ikke været muligt at foretage et nærmere skøn over forøgelsen af udgifterne til ikke-landstingsmedlemmers vederlag og omkostningstillæg for deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer. Forøgelsen vurderes dog at være begrænset.
Forslaget vil indebære en administrativ lettelse i Landstingets Bureau, da medlemmernes afregning af dagpenge ikke længere skal administreres.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen regulerer dels landstingsmedlemmers vederlag og omkostningstillæg, dels landstingsmedlemmers adgang til boliganvisning.
Landstingets medlemmer modtager i henhold til bestemmelsen et vederlag svarende til lønramme 36 med særligt tillæg (men uden det generelle skalalønstillæg som ellers er knyttet til lønninger indenfor AS - G's forhandlingsområde). Vederlaget reguleres løbende, således at det følger udviklingen indenfor AS-G forhandlingsområdet. Ved forslagets fremsættelse udgør vederlaget årligt kr. 353.414.
Vederlaget anses at være i overensstemmelse med de arbejdsmæssige krav, det politiske hverv stiller, samt udgøre en tidssvarende vederlæggelse af hvervet som heltidsbeskæftigelse. Vederlaget anses endvidere at stå i forhold til det ansvar, som Landstingets medlemmer har. Vederlaget skal have en sådan størrelse, at det er attraktivt at lade sig vælge til Landstinget.
Til Landstingets medlemmer ydes der ud over selve vederlaget et omkostningstillæg. Omkostningstillægget har hidtil dækket de udgifter, som et landstingsmedlem i medfør af sit hverv afholder til bl.a porto, kopiering, telefon, mobiltelefon, telefax, internet, avis- og tidsskriftabonnementer samt befordring til møder o.lign.
Det nuværende omkostningstillæg er ikke reguleret siden 1993 og har således ikke fulgt den almindelige prisudvikling. Der foreslås derfor en forhøjelse af omkostningstillægget. Forhøjelsen modsvares delvist af en afskaffelse af landstingsmedlemmernes dagpenge.
For landstingsmedlemmer med bopæl i Nuuk vil omkostningstillæggget efter forslaget udgøre 96.000 kr. årligt svarende til 8.000 kr. pr. måned. For andre medlemmer vil omkostningstillægget udgøre 126.000 kr. årligt svarende til 10.500 kr. pr. måned. Omkostningstillægget reguleres årligt i overensstemmelse med det grønlandske reguleringspristal med virkning fra 1. januar det pågældende år. Reguleringen sker på grundlag af udviklingen i det grønlandske reguleringspristal, som beregnet af Grønlands Statistik pr. 1. juli i det forudgående år, med udgangspunkt i grundbeløb pr. januar 1984=100, således henholdsvis 60. 380 kr. og 79.250 kr.
Baggrunden for, at omkostningstillægget er større for de medlemmer af Landstinget, der ikke har bopæl i Nuuk, er, at disse medlemmer under landstingssamlingerne - i modsætning til Nuuk-medlemmerne - har særlige udgifter forbundet med opholdet udenfor hjemmet. F.eks kan landstingsmedlemmer, der er indkvarteret på hotel, ikke selv tilberede mad, vaske tøj og lignende. Dette medfører ekstraordinære udgifter til indtagelse af måltider på restaurationer og andre spisesteder, samt til professionel vask eller rensning af tøj. Hertil kommer ekstraordinære udgifter til telefon, aviser og transport. Sådanne udgifter er hidtil blevet dækket gennem de dagpenge, som nu foreslås afskaffet.
Differencen mellem omkostningstillægget for medlemmer med bopæl i Nuuk og omkostningstillægget for øvrige medlemmer er efter forslaget på 30.000 kr. Dette svarer til godt 15 ugers dagpenge efter de gældende regler og modsvarer således de dagpenge som hidtil har været ydet i forbindelse med landstingssamlingerne.
Et medlem af Landstinget, der kommer fra en af bygderne i Nuuk kommune, vil - på samme måde som landstingsmedlemmer med bopæl i andre byer - være berettiget til det høje omkostningstillæg. Dette følger af, at vedkommende under landstingssamlingen må tage ophold udenfor sit hjem.
Til medlemmerne af Finansudvalget og Revisionsudvalget samt til Landstingets næstformænd ydes der et særskilt vederlag på grund af den særligt store arbejdsbyrde, der påhviler medlemmer af disse to udvalg og af Landstingets Formandskab.
Også efter den gældende landstingslov ydes der et særskilt vederlag til medlemmer af Finansudvalget. Landstingets næstformænd og medlemmerne af Revisionsudvalget har derimod ikke hidtil modtaget et særskilt vederlag. Den arbejdsbyrde, der påhviler henholdsvis Landstingets Formandskab og Revisionsudvalget har imidlertid nu et sådant omfang, at det forekommer urimeligt udelukkende at yde særskilt vederlag til Finansudvalgets medlemmer.
Medlemmer af Finansudvalget vil efter forslaget modtage 60.000 kr. årligt i særskilt vederlag, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Landstingets næstformænd og medlemmerne af Revisionsudvalget vil efter forslaget modtage 36.000 kr. årligt svarende til 3.000 kr. pr. måned. Det særskilte vederlag reguleres på samme måde som landstingsvederlaget, således at det følger udviklingen indenfor AS - G området, i form af en procentvis regulering svarende til den procentvise regulering af særlige tillæg efter henholdsvis sats nr. 97 med årligt grundbeløb på kr. 53.200 og sats nr. 84 med årligt grundbeløb på kr. 31.930.
Alle vederlag, der er nævnt i § 1, og omkostningstillægget udbetales månedsvis forud.
Efter landstingslov om ferie har alle lønmodtagere i privat eller offentlig tjeneste ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie. Da medlemmerne af Landstinget og Landsstyret ikke kan sidestilles med lønmodtagere i privat eller offentlig tjeneste, er medlemmerne af Landstinget og Landsstyret ikke omfattet af landstingslov om ferie, hvilket betyder, at der ikke ydes hverken feriegodtgørelse eller løn under ferie af de vederlag, som oppebæres efter vederlagsloven.
Som noget nyt foreslås det, at der stilles bolig til rådighed for et landstingsmedlem, der med sin husstand ønsker at tage fast bopæl i Nuuk. Boligen anvises over Hjemmestyrets chef-boligpulje Det bolig-søgende landstingsmedlem indgår på lige fod med andre, der har ret til bolig fra puljen.
For Landstingets medlemmer kan det indebære praktiske fordele at være bosat i Nuuk. Dels mindskes de familiemæssige afsavn, der er forbundet med landstingssamlingerne, og dels lettes deltagelsen i de stadig mere omfattende udvalgsaktiviteter udenfor samlingsperioderne.
Set fra en økonomisk synsvinkel indebærer det besparelser for Landskassen, hvis et landstingsmedlem, som i dag er bosat udenfor Nuuk, vælger at flytte til Nuuk. Landskassens udgifter til rejser og indkvartering i forbindelse med landstingssamlinger vil således reduceres, ligesom også udgifterne til omkostningstillæg.
Landstingsmedlemmer, der anvises bolig, betaler husleje efter de almindelige regler. Boligen fraflyttes ved hvervets ophør, dog således at der stilles bolig til rådighed i eftervederlagsperioden. Selv om boligen alene stilles til rådighed for en midlertidig periode (eftervederlagsperioden), har den ikke karakter af vakantbolig, og også for denne betales der således almindelig husleje. Der kan ikke anvises bolig efter eftervederlagsperiodens ophør.
Til § 2
§ 2, stk. 1 og 2 afgrænser den periode, i hvilken der ydes vederlag efter § 1, stk. 1, omkostningstillæg efter § 1, stk 2, samt særskilt vederlag efter § 1, stk. 3, såvel ved normalt valg som ved indtræden i løbet af en valgperiode.
Landstingets Formandskab kan efter reglerne i Landstingets Forretningsorden bevilge et landstingsmedlem orlov. Under afholdelse af orlov oppebærer et medlem af Landstinget ikke vederlag og omkostningstillæg. Heller ikke det særskilte vederlag til medlemmerne af Finansudvalget og Revisionsudvalget samt til Landstingets næstformænd oppebæres under afholdelse af orlov.
Et medlem af Landstinget optjener ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden.
Et landstingsmedlems sygdom anses som lovligt forfald. Dette indebærer, at det pågældende landstingsmedlem oppebærer vederlag, omkostningstillæg og eventuelle særskilte vederlag under sygdomsperioden, ligesom den pågældende under sygdomsperioden optjener pensionsancienitet.
På samme måde som sygdom anses fravær i forbindelse med nærtståendes død eller alvorlige sygdom som lovligt forfald. Som "nærtstående" betragtes et landstingsmedlems ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, forældre og søskende.
Endelig anses orlov i forbindelse med graviditet, fødsel, og adoption som lovligt forfald. Hjemmestyrets cirkulære nr. 2 af 21. september 1989 kan betragtes som vejledende.
Til § 3
Efter nærværende forslag er det hovedreglen, at kun de omkostninger, der særskilt er nævnt i vederlagsloven, dækkes udover omkostningstillægget.
I overensstemmelse med dette princip fastslår § 3, stk. 1, at omkostningstillægget i § 1, stk. 2 dækker alle udgifter, som et medlem af Landstinget måtte have i forbindelse med hvervet som medlem af Landstinget.
Efter den gældende vederlagslov ydes der f.eks dagpenge i forbindelse med Landstingets samlinger for de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk. Endvidere ydes der dagpenge under udvalgsrejser og orienteringsrejser.
Som led i den forenkling af medlemmernes vederlag, som er omtalt i de almindelige bemærkninger, er det hensigtsmæssigt at lade Landstingets medlemmer oppebære et større omkostningstillæg mod at lade dette omkostningstillæg dække alle de udgifter, som måtte være forbundet med hvervet som medlem af Landstinget.
For Landstingets medlemmer vil de økonomiske konsekvenser heraf være afhængige af, hvor mange rejsedage, det enkelte medlem har. Medlemmer med få rejsedage vil alt andet lige have større fordel af forslaget end medlemmer med mange rejsedage. Den forhøjelse af omkostningstillægget, som foreslås, vil dog for langt de fleste landstingsmedlemmers vedkommende dække en afskaffelse af dagpengene.
Som efter den gældende vederlagslov omfattes omkostningstillægget ikke af den skattepligtige indkomst. Dette har den betydning, at udgifter, der dækkes af omkostningstillægget ikke kan bringes til fradrag i den skattepligtige indkomst.
Der er visse omkostninger for medlemmerne af Landstinget, der fortsat godtgøres ud over omkostningstillægget.
Det drejer sig om fri rejse og logi til Landstingets samlinger for de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, rejse- og indkvarteringsudgifter i forbindelse med udvalgsmøder og udvalgsrejser samt rejse- og indkvarteringsudgifter i forbindelse med medlemmernes orienteringsrejser.
For så vidt angår fri rejse og logi til Landstingets samlinger for de medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, dækkes alene rejseudgifter for en returrejse til Nuuk. Hvis et medlem af Landstinget ønsker at foretage yderligere rejser i forbindelse med en landstingssamling, må vedkommende selv afholde rejseudgifterne.
For så vidt angår rejse- og indkvarteringsudgifter i forbindelse med udvalgsmøder og udvalgsrejser samt orienteringsrejser kræves det dog, at Landstingets Formandskab eller Landstingets formand har godkendt rejsen.
Landstingets medlemmer har indenfor en fastsat beløbsramme på kr. 30.000 een gang i hvert kalenderår ret til at foretage orienteringsrejse i Grønland for at udvide medlemmernes kendskab til grønlandske forhold. Dette er en betydelig udvidelse af adgangen til at foretage orienteringsrejser, idet der efter den gældende vederlagslov alene er mulighed for at foretage en orienteringsrejse een gang i hver valgperiode.
Denne udvidelse af adgangen til at foretage orienteringsrejser skal ses i sammenhæng med, at Grønland efter ændringen af valgloven på Landstingets efterårssamling 1998 nu er een stor valgkreds, hvorved behovet for at foretage orienteringsrejser er kraftigt forøget.
Beløbsrammen på kr. 30.000 skal dække såvel rejse- som indkvarteringsudgifter i forbindelse med orienteringsrejsen. Hvis et landstingsmedlem ved kalenderårets udgang ikke fuldt ud har anvendt det afsatte beløb på kr. 30.000, vil den resterende del ikke kunne overføres til næste år. Dette er begrundet i administrative hensyn. Det afsatte beløb er imidlertid af en sådan størrelse, at enhver by eller bygd i Grønland i princippet vil kunne gøres til mål for en orienteringsrejse indenfor den pågældende beløbsramme, d.v.s. uden overførsel af "opsparede" beløb til et nyt kalenderår.
Mellem et landstingsvalgs udskrivelse og valgets godkendelse kan landstingsmedlemmernes rejse ikke betales af Landskassen, med mindre der er tale om rejse til uopsættelige møder.
Det specielle ved denne periode er, at Landstinget i princippet er opløst, de almindelige rejsemuligheder er derfor suspenderet, og rejser kan alene foretages for partiernes regning via partitilskudskontoen. Rejser til møder m.v., som er af uopsættelig karakter, kan dog fortsat afholdes på sædvanlig vis. Dispensation kan meddeles af Landstingets formand, men det er klart, at der må være tale om et konkret rejsemål i Landstingets tjeneste, som ikke kan afvente nyvalgets godkendelse. Dette kunne f.eks. være møder i internationale organer, hvor det pågældende medlem er uden indflydelse på mødetidspunktet.
Til § 4
Efter den gældende vederlagslov ydes der inden for hver periode af 4 år regnet fra 1. januar 1990 2 gange til et landstingsmedlems ægtefælle fri rejse til Nuuk i forbindelse med en landstingssamling. Der er ikke mulighed for at yde fri rejse til et landstingsmedlems børn.
De medlemmer, der ikke har bopæl i Nuuk, lider et stort afsavn ved at undvære familien under landstingssamlingerne. Også for ægtefælle og børn er den lange adskillelse under landstingets samlinger en belastning.
Landstingets Udvalg for Forretningsordenen tilkendegav på Landstingets forårssamling 2000, at landstingssamlingerne bør forlænges. Det må således forventes, at landstingssamlingerne fremover strækker sig over en længere periode. Adgangen til ægtefællerejse til Landstingets samlinger udvides derfor betydeligt, således at ægtefællen har ret til een gang i hvert kalenderår at følge landstingsmedlemmet til Landstingets samling. Der ydes alene fri rejse og logi til ægtefællen, men ikke dagpenge.
Samtidig foreslås det, at der een gang i hvert kalenderår kan ydes fri rejse og logi til et lands-tingsmedlems hjemmeboende børn under 18 år. Der ydes ikke dagpenge til barnet.
Når barnet fylder 18 år, kan der ikke længere ydes fri rejse og logi.
Hvis et medlem af Landstinget samtidig er medlem af Landsstyret, ydes der ikke fri rejse og logi til ægtefællen eller hjemmeboende børn under 18 år. Reglerne om fri rejse til et landsstyremedlems ægtefælle og børn findes i forslagets § 8, stk. 4 og 5.
Til § 5
Bestemmelsen regulerer vederlaget til et landstingsmedlems suppleant.
En suppleant for et landstingsmedlem oppebærer for hver dag, vedkommende træder i et landstingsmedlems sted, 1/365 af vederlaget fastsat i § 1, stk. 1. Derudover oppebærer suppleanten 1/365 af omkostningstillægget i §1, stk. 2 afhængig af, hvor suppleanten bor. Det betyder, at har suppleanten bopæl i Nuuk, er omkostningstillægget for hver dag 1/365 af kr. 96.000. Har suppleanten ikke bopæl i Nuuk, er omkostningstillægget 1/365 af kr. 126.000. Omkostningstillægget reguleres på samme måde som for landstingsmedlemmers vedkommende. Ved den nærmere afgrænsning af den periode, i hvilken suppleanten oppebærer vederlag og omkostningstillæg, medregnes rejsedage. Suppleanten oppebærer således vederlag og omkostningstillæg under rejsen til og fra Nuuk i forbindelse med sin deltagelse i en landstingssamling.
Derudover ydes der suppleanten fri rejse og logi, men ikke dagpenge.
Landstingets Formandskab kan efter ansøgning yde fri rejse og logi til en suppleants ægtefælle og børn under 18 år for ledsagelse til den landstingssamling, hvor suppleanten indtræder i et landstingsmedlems sted. Suppleanten har således ikke som et medlem af Landstinget krav på at medtage ægtefælle og børn.
Ved vurderingen af, hvornår der kan bevilges fri rejse og logi, vil Formandskabet især se på længden af den periode, som suppleanten indtræder i et landstingsmedlems sted. Er perioden under 3 uger bevilges aldrig fri rejse og logi. En suppleant, hvis ægtefælle eller børn tidligere i samme kalenderår er bevilliget fri rejse må som udgangspunkt påregne at modtage afslag på en ansøgning om påny at medtage ægtefælle og børn til en landstingssamling.
Muligheden for at yde fri rejse og logi til en suppleants ægtefælle og børn har ikke tidligere eksisteret.
Til § 6
Bestemmelsen regulerer vederlaget for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne.
Til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne ydes der udover vederlaget i § 1, stk. 1 et vederlag svarende til lønramme 39 incl. generelt tillæg (men uden det generelle skalalønstillæg som ellers er knyttet til lønninger indenfor AS - G's forhandlingsområde). Vederlaget efter § 6, stk. 1, udgør ved forslagets fremsættelse kr. 388.085.
Det foreslås, at der til Landstingets formand og Landsstyreformanden yderligere ydes et årligt vederlag svarende til det særlige tillæg, som er knyttet til lønramme 39. Det særlige tillæg udgør ved forslagets fremsættelse kr. 137.845.
Landsstyreformanden har hidtil oppebåret samme vederlag som de øvrige medlemmer af Landsstyret. Henset til det særlige ansvar og den særlige arbejdsbyrde, som er forbundet med hvervet anses det imidlertid for rimeligst, at knytte et yderligere vederlag til hvervet.
Det grundlæggende princip om, at Landstingets formand vederlægges på samme måde som Landsstyrets formand, opretholdes.
Landsstyremedlemmer, som ikke er medlem af Landstinget, bør ikke stilles ringere end et landsstyremedlem, som samtidig er medlem af Landstinget. Til landsstyremedlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget, ydes der derfor et tillæg svarende til vederlaget for medlemmer af Landstinget.
Vederlagene efter § 6 oppebæres fra den 1. i den måned, hvori de pågældende bliver valgt til hvervene og ophører med udgangen af den måned, hvor hvervene ophører. Vederlagene udbetales månedsvis forud.
Da det forudsættes, at Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne ikke har yderligere udgifter af en sådan art og størrelse som medlemmerne af Landstinget, og da Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne i øvrigt kan vælge at rejse efter regning, ydes der ikke omkostningstillæg til disse.
Landstingets formand og Landsstyreformanden har, som følge af de repræsentative funktioner, som er forbundet med disse hverv, fri bolig til rådighed, mens der til de øvrige landsstyremedlemmer stilles bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter de almindelige regler.
Landstingets formand og Landsstyreformanden skal fraflytte den frie bolig i umiddelbar tilknytning til ophør af hvervet. De boliger, der er stillet til rådighed for de øvrige landsstyremedlemmer skal ligeledes fraflyttes i umiddelbar tilknytning til ophør af hvervet.
Efter anmodning fra en afgående Landstingsformand, en afgående Landsstyreformand eller et afgående landsstyremedlem kan der stilles en midlertidig bolig til rådighed i eftervederlagsperioden for hvilken der betales sædvanlig husleje. Den midlertidige bolig anvises så vidt muligt over Hjemmestyrets chef-boligpulje. Der skal udarbejdes en tidsbegrænset lejekontrakt, hvis varighed svarer til eftervederlagsperiodens længde. Ved den tidsbegrænsede lejekontrakts ophør skal den midlertidige bolig fraflyttes, og den afgående Landstingsformand, den afgående Landsstyreformand eller det afgående landsstyremedlem er herefter selv ansvarlig for sin boligsituation.
Til § 7
Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne er berettiget til at afholde repræsentationsudgifter på Landskassens regning.
I praksis vil omkostninger til administration være optaget på Landsstyrets driftskonto, for tiden 10.10.10, og Landstingets driftskonto, for tiden 01.10.10.
Til § 8
Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne rejser i deres egenskab af Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlem på Landskassens regning. Der udbetales ikke dagpenge til de pågældende. I stedet dækkes efter regning kost og logi.
Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne forventes til nogle besøg og på nogle rejser at medbringe ægtefælle. Hvis dette er tilfældet, dækkes ægtefællens udgifter til rejse, kost og logi af Landskassen. Med ægteskab sidestilles 1 års samliv på fælles folkeregisteradresse.
Som noget nyt ydes der to frirejser om året til et landsstyremedlems ægtefælle og hjemmeboende børn under 18 år, som vælger at blive boende i hjembyen. Med ægteskab sidestilles 1 års samliv på fælles folkeregisteradresse på det tidspunkt, hvor Landsstyremedlemmet i forbindelse med sit hverv tager bolig i Nuuk. Udgifter til kost og logi dækkes ikke.
Til § 9
Bestemmelsen omhandler besiddelsen af andre hverv for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne.
Den absolutte hovedregel er, at de pågældende ikke må besidde andre hverv, mens de er formand for Landstinget, Landsstyreformand eller landsstyremedlem, uanset om hvervet er lønnet eller ej.
Hvis et sådant hverv besiddes ved vedkommendes tiltræden, skal hvervet fratrædes og kan alene beholdes, hvis Udvalget til valgs prøvelse giver tilladelse til at beholde hvervet. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne skal endvidere have tilladelse fra Udvalget til valgs prøvelse, hvis de under varetagelsen af hvervet som formand for Landstinget, Landsstyreformand eller landsstyremedlem ønsker at varetage nye hverv.
Til § 10
Bestemmelsen regulerer det eftervederlag, der er tilknyttet hvervene som medlem af Landstinget, medlem af Landsstyret og formand for Landstinget.
Ved fratræden af hvervet som landstingsmedlem ydes eftervederlag med et beløb svarende til den pågældendes sidste månedsindtægt efter § 1, stk. 1.
Ved fratræden af hvervet som formand for Landstinget, Landsstyreformand og landsstyremedlem ydes der eftervederlag med vederlag efter § 6, stk. 1. Formanden for Landstinget og Landsstyreformanden ydes yderligere eftervederlag med tillægget efter § 6, stk. 2.
Hvis landsstyremedlemmet ikke er medlem af Landstinget, ydes eftervederlag med vederlaget som landsstyremedlem efter § 6, stk. 1 samt tillægget efter § 6, stk. 3.
Eftervederlaget ydes med 1 ½ måned for hvert påbegyndt funktionsår, den pågældende sammenlagt har haft.
Beregningen af eftervederlagsperiodens længde beregnes særskilt for hvervene som medlem af Landstinget og medlem af Landsstyret, hvilket kan have den betydning, at der ydes eftervederlag for et af hvervene i en længere periode end for det andet hverv.
Eftervederlagsperioden er altid mindst 3 måneder og altid højst tolv måneder, det vil sige, at der ydes maksimalt eftervederlag, når vedkommende har bestridt hvervet i otte år.
For at undgå at den samme funktionsperiode medregnes to gange ved beregningen af eftervederlagsperioden, afkortes eftervederlagsancienniteten for det pågældende hverv, når eftervederlag har været udbetalt. Har eftervederlag været udbetalt i fuldt omfang, nulstilles ancienniteten.
Hvis en person, der oppebærer eftervederlag, i eftervederlagsperioden indtræder i samme hverv, som der oppebæres eftervederlag for, suspenderes eftervederlaget, og ancienniteten nedsættes med det antal funktionsår svarende til den periode, hvor der har været ydet eftervederlag.
Til § 11
Hvis Landstingets formand, Landsstyreformanden, et landsstyremedlem eller et landstingsmedlem dør, mens vedkommende bestrider et af hvervene, er den efterlevende ægtefælle berettiget til at modtage tre måneders vederlag.
Denne regel er ny, da den efterlevende ægtefælle efter den gældende vederlagslov alene er berettiget til et eventuelt eftervederlag.
Hvis medlemmet oppebar eftervederlag ved dødsfaldet, er den efterlevende ægtefælle berettiget til at modtage eftervederlaget i den resterende del af eftervederlagsperioden. Den efterlevende ægtefælle er dog alene berettiget til at modtage eftervederlaget i højst tre måneder, uanset om medlemmet var berettiget til at modtage eftervederlag i en længere periode.
Hvis medlemmet ikke efterlader sig en ægtefælle, eller hvis ægtefællen dør inden tre måneder efter medlemmets dødsfald, er medlemmets efterladte børn under 18 år berettiget til at modtage vederlag eller eftervederlag på betingelse af, at medlemmet havde forældemyndigheden over børnene.
Til § 12
Bestemmelsen afgrænser personkredsen af tidligere medlemmer af Landsrådet, Landstinget eller Landsstyret, der er berettiget til pension efter vederlagsloven af 28. oktober 1993.
§ 13 - 16 angiver pensionsbetingelserne efter den gældende vederlagslov, der efter den nye vederlagslov stadig vil gælde for tidligere medlemmer, der ikke er medlemmer af Landstinget eller landsstyret ved lovens ikrafttræden. De samme betingelser vil gælde for den opsatte pension for medlemmer af Landstinget eller Landsstyret ved lovens ikrafttræden, jvf. § 17. stk. 1.
Til § 13
Pensionsretten er betinget af, at den pågældende har bestridt hvervet som landsstyremedlem eller landstingsmedlem i en eller flere perioder, der udgør mindst 1 år, og at vedkommende er blevet 60 år.
Endvidere udbetales der ikke pension, hvis vedkommende oppebærer vederlag eller eftervederlag efter loven. Hvis en person, der modtager pension efter loven, på et senere tidspunkt bliver valgt til Landstinget eller Landsstyret, suspenderes pension i den periode, hvor vedkommende oppebærer vederlag eller eftervederlag.
Til § 14
Bestemmelsen fastsætter, at der opnås maksimal pensionsalder efter 20 år i hvervet som lands- tingsmedlem. I realiteten er der således 20 trin på pensionsskalaen for landstingsmedlemmer.
Pensionen for medlemmer af Landstinget udgør højeste pension, der kan opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 31, skalatrin 44. Omkostningstillæg og særskilt vederlag til medlemmerne af Finansudvalg og Revisionsudvalg samt til Landstingets næstformænd er ikke pensionsgivende.
Til § 15
Bestemmelsen fastsætter, at der opnås maksimal pensionsalder efter 20 år i hvervet som Landstingets formand, Landsstyreformand og landsstyremedlem. I realiteten er der således 20 trin på pensionsskalaen for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne.
Pensionen for Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne udgør højeste pension, der kan opnås ved pensionering fra en tjenestemandsstilling i lønramme 39, skalatrin 52.
Efter den gældende vederlagslov ydes der ikke til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne det generelle tillæg, der ellers ydes til andre personer i lønramme 35 og derover. Som følge heraf udbetales der heller ikke pension af det generelle tillæg.
Da det ikke er hensigten med nærværende forslag, at pensionsudbetalingerne til Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne isoleret set skal forhøjes, er det nødvendigt at præcisere i § 15, at der ikke udbetales pension af det generelle tillæg, der ellers ydes til personer i lønramme 35 og derover.
Til § 16
Ægtefælle- og børnepension ydes efter de regler, der gælder for tjenstemænd.
For ikke at udhule pensionerne reguleres pensionerne efter §§ 14, 15 og 16 efter de regler, der gælder for tjenestemænd.
Reguleringen sker på samme måde, som reguleringen sker for tjenestemandspensioner i de samme lønrammer.
Til § 17
Ifølge forslagets § 20 ophæves den gældende vederlagslov i sin helhed. Da der sker en ophævelse af loftet for pension efter vederlagsloven og en lempelse i modregningen af vederlag, løn eller pension fra anden offentlig stilling, skal overgangsreglerne sikre, at disse lempeligere regler ikke gælder for allerede fratrådte medlemmer af Landstinget eller Landsstyret.
De lempeligere regler for modregning af pension vil således gælde alle medlemmer af Landstinget, der var medlemmer af Landstinget den 1. november 2001 og de landsstyremedlemmer, der var medlemmer af Landsstyret den 1. november 2001, herunder medlemmer af Landsstyret, der ikke er medlemmer af Landstinget.
Derudover vil de lempeligere regler gælde for tidligere medlemmer af Landstinget og Landstyret, der på et senere tidspunkt igen bliver valgt til Landstinget og Landsstyret.
Til § 18
Bestemmelsen omhandler vederlag og tillæg til ikke-landstingsmedlemmer, der udøver hverv i udvalg, nævn og repræsentationer på hjemmestyrets vegne.
Den generelle formulering er bevidst. Således kan der være udvalg nedsat af Landstinget eller Landsstyret direkte ifølge lov, men det pågældende udvalg kan også være nedsat administrativt. Det er ikke afgørende, hvem der har foretaget udpegningen af medlemmet. Det afgørende er, at der udøves hverv på hjemmestyrets vegne. Det kan være forudsat/bestemt (eks. i lovgivning), at de skal være interesserepræsentation i nævn og råd. Dette medfører ikke, at der ikke er tale om at udøve hverv på hjemmestyrets vegne, fordi de enkelte medlemmer varetager specielle interesser, idet hjemmestyret netop har ønsket den interesseafvejning, og der løses opgaver på hjemmestyrets vegne.
Det afgøres på grundlag af en konkret vurdering, hvor mange dage, der medgår til varetagelse af hvervet. Varetagelse af hverv i råd og nævn kan således ud over mødedage omfatte forberedelse og rejsetid.
Efter den gældende vederlagslov udbetales dagpenge til medlemmer af nævn og råd m.v. Det foreslås, at der i stedet udbetales 1/365 af omkostningstillægget i § 1, stk. 2, som reguleret efter § 1, stk. 4.
Efter den gældende vederlagslov kræver det Finansudvalgets godkendelse at fastsætte særskilt vederlag til særligt byrdefuldt formandshverv. Da et sådant vederlag forudsættes holdt indenfor de almindelige bevillinger, foreslås det, at Finansudvalget ikke længere skal godkende sådanne vederlag.
Til § 19
Det foreslås at bemyndige Landstingets Formandskab til efter forhandling med Landsstyret at fastsætte nærmere regler efter loven.
Formandskabet agter meget hurtigt at fastsætte nærmere regler om rejser, men også regler om attestation af udgifter m.v kan fastsættes. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om indbetaling af pension til landstingsmedlemmers og landsstyremedlemmers pensionsordninger.
Til § 20
Loven foreslås at træde i kraft den 1. november 2001. Dog foreslås det, at § 3, stk. 4 om et landstingsmedlems adgang til at foretage orienteringsrejser først træder i kraft med virkning fra 1. januar 2002. Den gældende vederlagslov ophæves i sin helhed.